Den kan nemt forveksles med persille. Mitsuba, velkendt i det japanske køkken, har dog intet at misunde sin europæiske slægtning. Jeg vil endda mene, at den er en spændende overraskelse for alle, der elsker krydderurter!
Mitsuba, hvad er det?
« Mitsuba » betyder helt bogstaveligt « tre blade » på japansk. Den kaldes også nogle gange « japansk vildpersille », « japansk perikon », « stenpersille », « japansk persille »… Som du nok har forstået, er det en aromatisk urt med store grønne blade, som japanerne bruger i supper, dumplings (i dejen til gyoza for eksempel!), nudler og salater.
Den bruges også som pynt på mange retter som oyakodon – lidt ligesom almindelig persille, kunne man sige. Mitsuba har dog en mere nuanceret smag end italiensk persille, selv om de hører til samme botaniske familie.
Hvor kommer mitsuba fra?
Mitsuba vokser hovedsageligt vildt i skove i Japan, Kina og Korea. Under naturlige forhold kan planten blive omkring en meter høj, og den er en smule lavere, når den dyrkes i haven.
I Japan har den været værdsat i hundreder af år, både for sin smag og som skyggeplante. Traditionen siger også, at den bringer lykke til nygifte. Det er derfor ikke usædvanligt at se et par stilke mitsuba pynte både borde og retter – og endda brudebuketten.
Hvordan smager mitsuba?
Smagsmæssigt ligger mitsuba tæt på fladbladet persille eller kørvel. Den er frisk, delikat og en smule citronagtig. Mitsuba har også noter af selleri, angelika og koriander – perfekt til foråret og sommeren. Når den bliver tilberedt, mister den meget af smagen og bliver snarere bitter.
Derfor er det bedst at spise den rå. Hvis du skulle undre dig: Mitsuba findes kun meget sjældent som tørret krydderi. Den bruges oftest frisk, hvilket også er bedst – både visuelt og smagsmæssigt – når den stadig er sprød og fuld af aroma.
Mitsuba og minari, hvad er forskellen?
Mitsuba og minari forveksles af og til, men de er to forskellige urter, især når det gælder smag. Mitsuba er en let urt med noter af selleri og en syrlig tone, mens minari er væsentligt kraftigere.
Minari sammenlignes ofte med grøn peber. Desuden er minari en vandplante, mens mitsuba vokser i skovområder. De er altså ikke rigtig sammenlignelige.
Hvordan bruger man mitsuba i madlavningen?
Hele mitsuba-planten er spiselig – fra rod til blad. Selv frøene og stilken bør du derfor ikke smide ud. Ofte drysser man et par kviste over hurtige retter som salater for at give ekstra friskhed.
Du kan også strø mitsuba over nudelretter, ris, sushi eller æggeretter som tamagoyaki og oyakodon. Tilsæt den først til sidst i tilberedningen, og undgå at koge den, for ellers udvikler den en ubehagelig bitterhed.
I Japan bruger man ofte mitsuba til at pifte misosuppe op eller til at give ekstra smag til donburi, retter med kylling eller friturestegt svinekød. Den indgår også i det lille brød, der ledsager en skål ochazuke, en traditionel japansk ret med ris og te.
Hvordan erstatter man mitsuba?
Ikke overraskende kan mitsuba erstattes med fladbladet persille, som er det bedste alternativ. Du kan dog også bruge kørvel, selleriblade eller hakket koriander…
Hvor finder man mitsuba?
Du finder lettest mitsuba i specialiserede asiatiske butikker. Det er stadig en ret ukendt plante i Europa, så det er bedst at gå efter sikre kilder.
Denne fremgangsmåde giver dig desuden størst chance for et autentisk produkt. Urten sælges ofte med rødderne på, så bliv ikke overrasket. Den skulle endda kunne dyrkes derhjemme, hvis du giver den lys, læ og en jordblanding af sand og såjord.
Hvordan opbevarer man mitsuba?
Mitsuba med stilke og rødder kan opbevares i et glas vand (som en blomsterbuket) i køleskabet. Hvis du vælger at skære det hele af, kan du pakke det ind i let fugtige køkkenruller og lægge det i grøntsagsskuffen. Så holder det sig cirka en uge, afhængigt af hvor frisk produktet er.
