Alt om udon-nudler

Sammen med deres nære slægtninge, yakisoba og ramen, er udon-nudler en af Japans mest populære nudeltyper. De er så grundlæggende i det japanske køkken, ikke mindst takket være deres mange kulinariske muligheder: De kan tilberedes kolde, varme, med bouillon, uden bouillon… Deres bredde og tykkelse giver dem desuden en unik, blød tekstur, som giver ganen en helt særlig oplevelse.

Hvis du endnu ikke er fortrolig med disse nudler, fortæller jeg dig her alt, hvad du behøver at vide for at blive ekspert i denne ikoniske udgave af japansk gastronomi.

Hvad er udon-nudler helt præcist?

Det primære kendetegn ved disse nudler er deres tykkelse. Udon er hvide, tykke og har en let klistret og elastisk tekstur. De fremstilles af saltet vand og hvedemel. Det mest interessante er dog deres fremstillingsteknik, som er noget helt særligt: For at ælte dejen bruger man fødderne! Bare rolig, dejen er naturligvis dækket af plastikfolie.

I Japan findes der to hovedstilarter af udon: Kanto, som stammer fra Tokyo-området, og Kansai, som kommer fra områderne Osaka, Kyoto og Kobe. Dem fra Osaka-området adskiller sig fra dem i hovedstaden i tekstur og farve: De er hvidere og blødere. Ud over regionale stilarter findes der også forskellige typer nudler alt efter, hvilken type udon-ret der tilberedes. For eksempel kishimen, som er en type udon, der er fladere i formen end originalen, eller inaniwa, som er meget tyndere.

Man siger, at udon er nudlerne til tusind og én opskrifter, fordi de er meget alsidige, og du kan lege med dem og skabe uendelige variationer. I den varme udgave er yaki udon måske en af de mest kendte retter uden for Japan. Nudlerne steges i sojasauce, så saucen karamelliserer – ligesom ved yakisoba – og der tilsættes kød og grøntsager. Her er min berømte opskrift på yaki udon.

Koreanerne har også taget disse nudler til sig og lavet bulgogi udon med oksekød.

I den kolde udgave bruges udon ofte i salater med ingredienser som hårdkogte æg, radiser eller agurk. Uanset årstiden kan man nyde en god skål udon i Japan. Deres alsidighed er ganske enestående.

Hvor kan man købe dem?

Som regel har alle asiatiske butikker dem. Pakkerne ser sådan ud:

Der findes mange former for emballage, men disse er de mest almindelige. Hvis du ikke har en asiatisk butik i nærheden, kan du finde dem her på Amazon.

Udonens oprindelse

Der er endnu ikke enighed om, hvornår de kom til Japan. De fleste beretninger peger på, at nudlerne stammer fra Kagawa-regionen.

I 1980’erne blev de endnu mere populære, fordi byen brugte dem til at tiltrække besøgende. Fra dengang og frem til i dag er Kagawa et sted for pilgrimsfærd og kulinarisk turisme. Hvis et rejsebureau læser med, må I endelig gerne sponsorere mig.

I begyndelsen var udon dog en nudel, der kun blev spist af buddhistiske munke i templerne. Først i Edo-perioden (1603-1868) begyndte udon-nudler at blive spist regelmæssigt uden for templerne.

Ligesom ramen er det en ret, der kan spises hurtigt, og derfor blev den det oplagte valg, når man ville have noget på farten. Derfor bugner Japan i dag af restauranter specialiseret i udon og ramen – der er næsten en på hvert gadehjørne. Og det, mine venner, er himlen.