Hvad er vandspinat?
Vandspinat, også kendt under det videnskabelige navn Ipomoea aquatica, er en grøntsag, der tilhører familien Convolvulaceae, ligesom sød kartoffel. Det er en urteagtig plante, vandlevende eller halvvandlevende, som har hule, glatte og lange stængler, der måler mellem 2 og 3 meter. På disse stængler vokser der talrige blade, som kan være smalle eller brede. Planten har også klokkeformede blomster.
Vandspinatens nøjagtige geografiske oprindelse er usikker. Ifølge forskellige undersøgelser kan den stamme fra Asien, Afrika eller det sydvestlige Stillehavs øer, og den blev sandsynligvis dyrket for første gang i Sydøstasien.

En invasiv plante i USA
I dag har vandspinaten også spredt sig til Nordamerika. I USA er denne grøntsag, som er meget produktiv, klassificeret som en invasiv art. I ideelle klimaer, såsom tropiske eller subtropiske klimaer, kan den vokse let hele året rundt, både på fast land og på vand, især om sommeren. Ironisk nok er det netop denne vækstevne, der har gjort den til en eftertragtet ingrediens i det sydøstasiatiske køkken.
Den kinesiske legende bag vandspinaten
Denne grøntsag er også forbundet med en kinesisk legende om prins Bi Gan, premierminister i kongeriget Shang. Ifølge legenden skulle han have revet sit hjerte ud på anmodning af en af kongens konkubiner, men han forblev i live takket være en besværgelse.
Senere mødte han en kvinde, der solgte vandspinat, og spurgte hende, om et menneske kunne leve uden hjerte, ligesom plantens hule stængler. Hun svarede ham nej, hvilket brød besværgelsen, og han døde på stedet.
Det siges, at der kun vokser vandspinat rundt om hans grav. Det er af denne grund, at grøntsagen kaldes kōng xīn cài, hvilket betyder “grøntsag uden hjerte” på mandarin. Den er også kendt under andre navne på forskellige sprog, såsom kang kong eller kang kung på malajisk, indonesisk og filippinsk, rau muong på vietnamesisk, phak bung på thai og ong choy på kantonesisk.
Overraskende nok kaldes den på engelsk “water spinach” (vandspinat), selvom den ikke har nogen forbindelse med spinat.
Est-ce que le liseron se mange ?
Le liseron d’eau est comestible. Les tiges se consomment cuites mais les feuilles peuvent être dégustées crues ou cuites
De to slags vandspinat
Der findes to hovedvarianter af vandspinat: grøn vandspinat og hvid vandspinat.
Den grønne vandspinat, også kaldet Ching Quat eller grønstænglet vandspinat, har en mørkegrøn farve. Dens stængler er tyndere og stivere, med smalle blade og hvide blomster. Denne variant dyrkes ofte på fugtig jord.
Hvad angår den hvide vandspinat, også kendt under navnet Pak Quat eller hvidstænglet vandspinat, kendetegnes den ved lysere, tykkere og mere møre stængler. Dens blade er også større og har en pileform.
Denne variant er tilpasset vandmiljøer, der minder om rismarker, hvilket gør, at man ofte finder den flydende på damme, søer og floder i de sydøstasiatiske lande.
Hvordan smager vandspinat?
De to varianter af vandspinat har lignende smag, der minder om en blanding mellem spinat og brøndkarse.
I modsætning til spinat er den dog ikke bitter. Når man smager på den, kan man også fornemme en let sødme og en følelse af friskhed.
Vandspinat i køkkenet
Man spiser som regel bladene og stænglerne af vandspinaten. Denne grøntsag er meget værdsat i det asiatiske køkken, især i de sydøstasiatiske lande. Den bruges hovedsageligt i supper og wokretter.
Wokstegt kangkong er sandsynligvis en af de mest kendte retter. Selvom opskrifterne kan variere fra land til land, bliver vandspinaten generelt hurtigt wokstegt ved høj varme i en pande eller wok og krydret med hvidløg, løg, ingefær, chili og forskellige krydderier og smagsgivere.
I det vietnamesiske køkken tilsætter man ofte fiskesauce og østerssauce, mens man i det indonesiske køkken og i andre maritime sydøstasiatiske lande bruger rejepasta. Den kinesisk-indonesiske opskrift indeholder tauco, en fermenteret sojapasta. I det kinesiske køkken foretrækker man østerssauce og fermenteret tofu, mens den kantonesiske version bruger X.O.-sauce.

Der findes også andre retter med vandspinat, såsom kangkung-nudler kaldet mie kangkung i Indonesien, sursød kangkung-suppe ved navn canh chua i Vietnam, samt vietnamesisk vandspinatsalat, blandt andre.
Hvordan forbereder man vandspinat til madlavning?
Uanset hvilken opskrift man vælger, er det vigtigt at forberede vandspinaten ordentligt, før den tilberedes. Først skal man skære cirka 5 cm af fra enden af stænglerne, medmindre de er meget unge og møre, for at fjerne den hårde og fibrøse del.
Derefter bør man, alt efter stænglernes længde, skære dem i to eller tre. Herefter er det nødvendigt at skylle grøntsagen grundigt i koldt vand for at fjerne sand og urenheder. Til sidst dryppes den af ved at ryste den for at fjerne overskydende vand, og så kan man gå i gang med tilberedningen.

Hvor kan man købe vandspinat?
Vandspinat kan købes i bundter i visse købmandsforretninger, på producentmarkeder, i specialbutikker med asiatiske varer samt på online-salgssider.
Det er dog vigtigt at bemærke, at selvom denne grøntsag er billig i de sydøstasiatiske lande, kan prisen være betydeligt højere i de europæiske lande, omkring 15 euro pr. kilo. Ved køb skal du sikre dig, at grøntsagen er frisk. Desuden er det nogle gange muligt at finde vandspinatfrø i visse supermarkeder eller på online-salgssider.
Hvordan opbevarer man vandspinat?
Det er muligt at opbevare vandspinat i flere dage i køleskabet, ved at holde den i en emballage, som du ville gøre med andre grøntsager. Det er dog bedst ikke at vaske den, hvis du ikke planlægger at tilberede den med det samme, da det ville fremskynde dens nedbrydning. Ideelt set bør du forsøge at spise den inden for en til tre dage for at nyde dens bedste kvalitet. Det frarådes at spise den, hvis den har været opbevaret i mere end fem dage.
Les bienfaits du liseron d’eau
De nos jours, le liseron est valorisé non seulement pour ses propriétés antipyrétiques, mais aussi pour son aptitude à soulager les troubles de la constipation liés à un dysfonctionnement du foie. En outre, il est employé dans le traitement des pertes blanches et des troubles du transit intestinal. Par ailleurs, les feuilles broyées de la plante peuvent être utilisées comme cataplasme pour faciliter l’ouverture des abcès cutanés.
