Hvis du elsker sushi, maki eller onigiri, kender du uden tvivl allerede nori. Det mørke, spiselige hylster holder fyldet samlet og tilfører samtidig retten en delikat, jodholdig smag – et uundværligt element i Solens Rige!
Hvad er nori?
Nori er en type tang, der er højt værdsat i Japan. I naturen kan algerne være røde, lyserøde, brune eller mørkegrønne. Selve nori-arkene fremstilles af en rødlig tang fra slægten Pyropia, som vokser på klipper i lavvandede kystområder. Bemærk, at den ikke må forveksles med aonori.
Tangarten har været dyrket her i århundreder. Efter høst tørres den og forvandles til de velkendte nori-ark. Det er tørringen, der gør arkene grønne eller sorte i stedet for røde. Derefter presses og skæres de, så de kan bruges i sushi og andre retter. I modsætning til Kombu spises nori som den er og ikke kun som smagsgiver til fond som dashi.
Hvor stammer nori fra?
Nori har været produceret i Japan i flere hundrede år, men præcis hvornår japanerne begyndte at spise den, vides ikke.
Ifølge visse kilder var nori allerede kendt i år 702 e.Kr. Dengang var tangen forbeholdt adelige og blev serveret fugtig. Først i Edo-perioden (fra 1603) fik nori den form og tekstur, vi kender i dag.
Det var også i denne periode, at nori for alvor vandt indpas – først blandt almindelige japanere og siden, gradvist, i resten af verden.
Hvilke sundhedsfordele giver nori?
Ud over sin karakteristiske smag rummer nori en lang række sundhedsmæssige fordele. Tangen er fyldt med mikronæringsstoffer og vitaminer, heriblandt C-vitamin, og er derfor en værdifuld allieret, når kroppen skal tankes op.
Til sammenligning indeholder fem standardblade 1,3 gange så meget C-vitamin som en mandarin. Nori er desuden proteinrig, og omkring 30 % af dens næringsindhold består af fibre – omtrent som i en banan eller tomat.
Som de fleste andre tangtyper er nori rig på fytonæringsstoffer, der menes at have en gavnlig effekt på åreforkalkning, forhøjet blodtryk, forstoppelse, kræftdannelse og overvægt.
Hvordan smager nori?
Nori har en fin umami-smag, der løfter subtile ingredienser som ris eller fisk og giver dem ekstra dybde.
Den jod- eller fiskelignende note skyldes faktisk umami. Smagen er salt, jodet og minder en smule om svamp. Ristes bladet, som man ofte gør i Korea, forstærkes aromaen yderligere.
Hvordan bruger man nori i madlavningen?
Der findes næsten lige så mange anvendelser af nori, som der findes typer. Her er de varianter, du oftest møder, og idéer til, hvordan du kan bruge dem:
Nori i arkform
Dette er den mest udbredte form. De sprøde nori-ark tilfører sushi og andre rullede kreationer en lækker ekstra tekstur.
Nori bruges også til onigris, nigiri, bibimbap eller risbolde med tang. Skær blot arket i små stykker eller hak det i en foodprocessor, og vend det med ris, sojasauce og sesamolie. Du kan endda krydre tamagoyaki, den japanske rulleomelet, med lidt nori.
Tynde nori-strimler
Disse kaldes “kizami nori”. De fine bånd drysses over salater, ramen, omeletter, pasta eller nudler som zaru soba – enten som topping eller dekorativt krydderi. Brug dem også i din egen hjemmelavede furikake-blanding.
Nori-pastaen
Denne variant er nok den mindst kendte. Nori-pasta, “nori tsukudani”, er pureret nori smagt til med sojasauce, mirin og dashi. Den bruges primært som krydderi til hvid ris, men kan også nydes som tapas, topping eller en slags tapenade.
Du kan også tilsætte nori til gryderetter eller wokretter som yakisoba og yaki udon.
Læg nori i blød i cirka 20 minutter og pres den tør, før du bruger den i varme retter. Det gør tangen blød og forhindrer, at den klistrer til gryden.
Hvor kan man købe nori?
I dag fås nori næsten overalt. De fleste supermarkeder har det, asiatiske specialbutikker helt sikkert, og ellers findes der altid webshops.
Hvordan opbevarer man nori?
Når pakken først er åbnet, skal nori opbevares i køleskabet. Læg den i en lufttæt beholder og beskyt den mod lys og fugt – uanset om den er tørret eller frisk.
