Mitarashi dango er en lille japansk lækkerbisken, som man hurtigt bliver afhængig af
Det er japanernes yndlingssnack, når de første solstråler vender tilbage, og det med god grund: Disse risboller, overtrukket med sød soja sauce, overrasker med deres bløde konsistens og fine smag. En perfekt måde at byde foråret velkommen på !
Hvad er mitarashi dango ?
For dem, der allerede har set dem eller, endnu bedre, smagt dem, er det indlysende: mitarashi dango (みたらし団子) er absolut besværet værd, når de er lavet rigtigt – især netop nu, hvor de første varmegrader så småt begynder at melde sig. De slutter sig let til dorayaki, mango sticky rice og hotteoks blandt de mest populære og kendte asiatiske desserter i verden
Når det gælder dumplings, er mitarashi dango noget, man kan spise uendeligt af – helt uden dårlig samvittighed. I det traditionelle japanske køkken er det små søde risboller, der sættes på et bambusspyd og dækkes af en sød sojaglasur. Som regel er der tre til fem kugler pr. spyd, selvom man oftest ser fem.
Måske virker sojasaucen lidt skræmmende ved første øjekast, men bare rolig, den dominerer ikke smagen. Hver bid er blød og smelter på tungen uden at være for sød. Og dango er oven i købet forholdsvis nemme at lave derhjemme.
Hvor kommer mitarashi dango fra ?
Dango har været værdsat i Japan i århundreder. Det nævnes første gang i et digt fra Heian-perioden (794-1185). Under Jomon-perioden lavede man dem af knuste nødder blandet med kogende ris. Nogle århundreder senere begyndte man at sætte dem på spyd, og de blev ofte serveret ved ceremonier.
Navnet “mitarashi dango” menes at stamme fra Mitarashi Matsuri, en festival ved Shimogamo-helligdommen i Kyoto.
Lille parentes: Udtrykket “Mitarashi” betegner faktisk det lille bassin eller springvand til rituelle renselser, som lå ved indgangen til nogle templer på den tid. De troende fremstillede dengang “dango” som en offergave til templets guder.
I begyndelsen bestod dango blot af rismel og vand. Man lavede omkring ti bambusspyd, hver med fem dango fordelt som en vifte.
Men hvorfor lige fem dango ? Det vides ikke sikkert. Nogle mener, at det henviser til kejser Go-Daigos besøg i helligdommen under Kamakura-perioden, hvor han skulle have set fire bobler danne sig på overfladen af Mitarashi-dammen, mens han hentede vand. Andre taler om en teori om, at de dango, der blev solgt som en lokal specialitet, skulle forestille menneskekroppen.
Den første, lidt tykkere kugle skulle symbolisere hovedet, mens de andre repræsenterer arme og ben. Sikkert er det, at omrejsende sælgere i Kyoto siden begyndte at udbyde denne lille lækkerbisken som mellemmåltid, hvilket bidrog til dangos stigende popularitet.
Dango optræder ofte ved japanske kulturelle begivenheder. I dag er mitarashi dango blevet videreudviklet: Nogle er overtrukket med sukker eller sojasauce og fås med forskellige aromaer som grøn te eller sakura.
Hovedingredienser i mitarashi dango
Joshinko: Et fintmalet mel af japanske kortkornsris, der ofte bruges i bagværk.
Shiratamako: Også et mel, men lavet af klistrende ris, som man for eksempel bruger til mochis. Bemærk, at de to meltyper ikke har samme egenskaber og derfor ikke giver samme resultat.
Lys soja sauce: Tyndere end den mørke og med et lavere saltindhold; den lyse soja sauce anses for mere velegnet til glasering af mitarashi dango. Smagen er mildere og sødere.
Mirin: Ligesom den lyse soja sauce er mirin sød og rig på umami.
Tips til vellykkede mitarashi dango
Som du har set, bruger man meget specifikke typer mel i denne opskrift. Fordi mel kan variere, anbefaler jeg, at du tilsætter vandet lidt ad gangen, så dejen bliver fast uden at smuldre, mens du ælter.
Du får måske ikke brug for hele vandmængden; hvis dejen bliver for blød, mister kuglerne formen under kogningen.
Jeg anbefaler også at servere dem straks til sidst i opskriften. Det er nemlig bedst at spise mitarashi dango, mens kuglerne stadig er bløde, og sojaglasuren endnu er varm.
Hvis du venter for længe, har dango en tendens til at blive hårde, og så er de lidt mindre behagelige at spise.
Autentisk japansk mitarashi dango
Ingredienser
Til riskuglerne
- 100 g joshinko farine de riz japonaise
- 100 g shiratamako farine de riz gluant
- 150 ml kogende vand
Sød sojaglasur
- 4 spiseskefulde sukker
- 2 spiseskefulde mirin
- 2 spiseskefulde lys sojasauce
- 150 ml vand
- 2 spiseskefulde kartoffelstivelse
Instruktioner
- Læg bambusspyddene i blød i koldt vand.
- Bland joshinko og shiratamako i en skål.
- Hæld langsomt det kogende vand i, lidt ad gangen.
- Når dejen samler sig, stop med at tilsætte vand, og ælt, til den er helt glat.
- Form dejen til en kugle, og del den i lige store stykker – ét stykke pr. dango.
- Rul hvert stykke mellem håndfladerne til en helt glat kugle.
- Klargør en skål med iskoldt vand.
- Kog kuglerne i en stor gryde med boblende vand. Sænk dem forsigtigt ned, og rør lejlighedsvis med spisepinde, så de ikke sætter sig fast.
- Når kuglerne flyder til overfladen, lad dem koge yderligere 2 minutter, og overfør dem derefter til isvandet.
- Når de er afkølet, dræn kuglerne og læg dem på en let fugtet bakke, så de ikke klistrer.
- Træk tre kugler på hvert spyd.
Glasuren
- Kom sukker, mirin, sojasauce, vand og kartoffelstivelse i en kold gryde.
- Pisk, til blandingen er helt jævn.
- Varm op under konstant omrøring, til saucen tykner, og tag den så af varmen.
Servering
- Dryp glasuren over dangoerne og server straks.
Noter
Nutrition
Kulinariske kilder
Opskriften er fuldstændigt taget fra den engelsksprogede blog “Just One Cookbook”. Denne gang var der næsten ingen tilpasninger nødvendige, lækker fra første forsøg. Jeg har prøvet at tykne glasuren med kuzu (meget, meget traditionelt, da kartoflen ikke stammer fra Japan), men forskellen var marginal i forhold til kartoffelstivelse. Hvis du har det, så brug det, men køb det ikke kun til dette.
