Bali består af byer og kvarterer adskilt af veje med tæt trafik, hver med sin egen personlighed, sit prisniveau og sine besøgende. Det forkerte sted at bo kan ødelægge en rejse: Havner du i Kuta, når du egentlig ønskede ro, bruger du ferien på at høre på fulde australiere klokken 2 om natten.
Som jeg forklarer i min komplette guide til at besøge Bali, belønner øen dem, der fordeler tiden mellem to eller tre områder. Her er min vurdering af hvert kvarter, hvordan det faktisk er at være der, og hvem der bør booke et ophold eller holde sig væk.
- Hvilket kvarter skal du vælge på Bali?
- Hvor skal du bo på Bali for at opleve kulturen?
- Hvor skal du bo på sydvestkysten?
- Hvor skal du bo for klipper og surfing?
- Hvor skal du bo med familien?
- Hvor skal du bo for at dykke og koble af?
- Hvad koster det?
- Hvordan kommer du rundt mellem kvartererne?
- Hvor skal du spise i dit kvarter?
- Mine andre guider til Bali
Hvilket kvarter skal du vælge på Bali?
Mit vigtigste råd: Fordel din tid, og prøv ikke at se hele øen fra én base. Trafikken gør det urealistisk: En tur til Ubud fra Canggu, der ser ud til at tage 45 minutter på Google Maps, kan tage to timer i myldretiden. To baser (en inde i landet og en ved kysten) er minimum for et ophold på en uge, og tre fungerer godt til to uger eller mere.
Min rejserute: Ubud først for templerne, rismarkerne, vandreturene og de kulturelle aktiviteter, mens du stadig har masser af energi, og derefter kysten i anden halvdel af rejsen. Hvis dit sidste stop er Uluwatu eller Jimbaran, har du den fordel, at du er tæt på lufthavnen på afrejsedagen.
Dit kvarter afgør også, hvilke strande du har adgang til. Seminyak og Canggu har grå sandstrande med stærk strøm, Uluwatu og Bukit-halvøen har hvidt sand og klart vand for foden af stejle trapper langs klippesiderne, Sanur har roligt og lavt vand bag et rev, og Amed har en klippekyst med den bedste snorkling på selve Bali.
Hvis bestemte strande er vigtige for din rejse, så læs min guide til Balis smukkeste strande, før du vælger. Min guide til Phukets kvarterer følger samme princip, hvis du sammenligner de to øer.
Hvor skal du bo på Bali for at opleve kulturen?
Ubud ligger omkring en time nord for lufthavnen, midt på øen, omgivet af jungle, risterrasser og hindutempler. Det er postkortets Bali: grønne dale, morgendis og aber, der krydser vejen. Bymidten er lille og kan udforskes til fods, men området omkring den strækker sig langs smalle veje, der snor sig mellem landsbyer og kløfter.
Kulturlivet her er autentisk. Ubud har været et kunstnerisk centrum siden 1930’erne, hvor europæiske malere slog sig ned her og samarbejdede med lokale kunstnere, og byen har stadig aktive kunstnere, danseforestillinger og templer, hvor ceremonierne finder sted af ægte religiøse grunde. Monkey Forest, rismarkerne i Tegalalang, Tirta Empul-templet og Campuhan Ridge Walk er de største attraktioner, men det, jeg bedst kunne lide ved Ubud, var det langsommere tempo.
Det største kompromis: Ubud er ikke en stranddestination. Her er varmere, mere fugtigt og mere regnfuldt end ved kysten, myggene er mere aggressive, og alt lukker omkring klokken 21 eller 22, så nattelivet er ikkeeksisterende. Bymidten er præget af tæt trafik om dagen, mens de omkringliggende landsbyer (Penestanan, Nyuh Kuning, Sayan, Kedewatan) er mere rolige.
Overnatning i Ubud giver noget af den bedste værdi for pengene på øen: I udkanten finder du villaer med privat pool til under 90 euro pr. nat, et ophold, der ville koste det dobbelte eller tredobbelte i Seminyak eller Uluwatu. Hanging Gardens of Bali er den helt store luksusudskejelse. Til et lille budget er Puri Garden et hostel med pool, gratis yoga og en hyggelig stemning, der er blandt de bedste i Sydøstasien, og Arya Wellness henvender sig specifikt til kvinder.
Ubud passer til kulturrejser, yogaentusiaster, nygifte, der drømmer om en villa i junglen (se min komplette guide til overnatning i Ubud), og alle, hvis ideelle aften består af middag klokken 19 og en bog klokken 21. Jeg fraråder det til surfere, festglade rejsende og familier med helt små børn: De stejle højdeforskelle og manglen på fortove gør stedet til en fælde for små børn.
Hvor skal du bo på sydvestkysten?
Sydvestkysten omfatter Canggu, Seminyak, Kuta og Legian, som har meget forskellige stemninger.
Canggu, Batu Bolong, Berawa og Pererenan
Canggu ligger på sydvestkysten, omkring 40 minutter nord for lufthavnen. For 5 år siden var det en afslappet surferlandsby med en håndfuld caféer; den udgave af Canggu findes ikke længere. I dag er det Sydøstasiens hovedstad for digitale nomader, fyldt med coworkingsteder, brunchsteder, smoothie bowls og indholdsskabere på Instagram.
Området er opdelt i mindre kvarterer. Batu Bolong er det livlige centrum med surfbutikker, barer og den største koncentration af backpackere; jeg fik en drink hos Old Man’s, den klassiske bar. Berawa, lidt mod syd, er roligere og mere populært blandt par. Pererenan mod nord minder om det, Canggu var for 5 år siden: roligere, mere eksklusivt, med bedre restauranter og mindre gennemgangstrafik, og nogle af de mangeårige beboere er allerede flyttet til Pererenan eller Seseh for at slippe væk fra menneskemængderne.
For en digital nomade er Canggu den nemme løsning: du lander, køber et SIM-kort, går ind hos Dojo Coworking (en institution blandt nomader), og så har du en omgangskreds inden for 48 timer. Tribal, på grænsen mellem Canggu og Pererenan, fungerer som en blanding af coworkingsted og hostel. Vil du møde andre, der arbejder på afstand, kan intet andet kvarter på Bali måle sig med det.
Trafikken i Canggu er frygtelig: turen fra Canggu til Seminyak tager 45 minutter eller mere trods den korte afstand på kortet. Strandene har gråt sand og er ofte dækket af affald i regntiden.
Priserne er steget kraftigt: et par bruger mellem 1.400 og 2.300 euro om måneden, hvilket ikke længere har noget med “billige Bali” at gøre. Der er en klar overvægt af en helt bestemt type mennesker (influenceragtige, sundhedsbesatte, nogle gange pralende), som enten tiltrækker dig eller frastøder dig.
Canggu passer til dig, hvis du rejser alene og vil møde mennesker, til digitale nomader, der bygger et netværk, til begyndere på surfbrættet (Batu Bolong har tilgivende bølger) og til alle under 35 år, der kan lide at gå i byen. Jeg fraråder det til familier (trafikken er farlig for børn), par på udkig efter ro og alle, der synes, ordet “co-living” er irriterende. Vil du have Canggus sociale liv uden at bo midt i det, så slå dig ned i Pererenan eller Berawa og tag turen, når du har lyst.
Seminyak
Seminyak ligger lige syd for Canggu og har en helt anden karakter: hvor Canggu er klipklapper og surfshorts, er Seminyak cocktailkjoler og bordreservationer. Det er den mest velplejede del af Bali: butikker, beach clubs og restauranter, der ville kunne klare sig i enhver storby. Det er også et af de få steder på Bali med rigtige, flisebelagte fortove og pålidelige hæveautomater, så du kan nemt komme rundt til fods.
Madscenen er det største trækplaster. Petitenget, den nordlige strækning, har øens største koncentration af kvalitetsrestauranter, og La Lucciola er en klassiker til romantiske middage. Jeg fik en fremragende kaffe hos Revolver i en lillebitte gyde, og Potato Head Beach Club er en institution, selvom det er dyrt og proppet i højsæsonen.
Når det gælder natteliv, tiltrækker La Favela og ShiShi natteravnene med en mere raffineret stemning end i Canggu. Seminyak er også det mest imødekommende kvarter for LGBTQ+-gæster, med Jalan Camplung Tanduk som uofficielt centrum.
Er det din første gang på Bali, og vil du have alt inden for gåafstand, er Seminyak den nemmeste og mest komfortable base. Det ligger tæt på lufthavnen (20-30 minutter uden trafik) og virker mere organiseret end resten af øen.
Ulemperne: Seminyak er dyrt efter balinesiske forhold, med mad og drikkevarer til priser, der ligger tættere på de europæiske end de sydøstasiatiske. Stranden har voldsomme bølger og er dårlig til badning. Og efter mere end en uge kan Seminyak føles som et sted, der kunne ligge hvor som helst, en poleret turistzone, der har byttet det lokale særpræg ud med international komfort.
Til korte ophold og par, der vil spise godt i en beach club-stemning, leverer Seminyak varen. Har du et lille budget, eller søger du balinesisk kultur, så kig et andet sted.
Kuta og Legian
Kuta er det store strandområde, der ligger tættest på lufthavnen (omkring 10 minutter), og har været Balis klassiske turiststrøg siden 1970’erne. Legian er dets lidt roligere forlængelse mod nord. Tilsammen danner de en sammenhængende stribe af billige hoteller, souvenirbutikker, massagesaloner og larmende barer, der spiller musik til den lyse morgen.
Min ærlige vurdering: jeg ville undgå Kuta, medmindre budgettet er din eneste prioritet. Området er billigt, med værelser til 10-15 euro pr. nat og måltider til et par euro, stranden er lang, og solnedgangene er udmærkede. Men kvarteret er støjende og ekstremt kommercialiseret med en aggressiv kultur af indpiskere, der hele tiden henvender sig til dig.
Kuta har alligevel sin berettigelse: en flyafgang meget tidligt om morgenen eller en lang mellemlanding, hvor du har brug for et sted tæt på lufthavnen, eller et meget stramt budget kombineret med lyst til natteliv. Legian har en marginalt bedre atmosfære. Ved ethvert ophold på mere end en nat er dine penge og din tid bedre brugt næsten alle andre steder i denne guide, og hvis du alligevel vil udforske området, så læs min komplette guide til overnatning i Kuta.
Den eneste undtagelse: familier med større børn bor nogle gange i Kuta eller Legian på grund af de praktiske forhold og lave priser og bruger det som base for dagsture. Waterbom Bali, et af Asiens bedste vandlande, ligger her. Men hvis du kan strække budgettet, er Sanur lige så praktisk med en brøkdel af støjen.
Hvor skal du bo for klipper og surfing?
Bukit-halvøen er Balis sydspids, et kalkstensplateau, der ender i stejle klipper, som falder brat ned mod hvide sandstrande. Uluwatu, Bingin, Padang Padang og Jimbaran hører alle til dette område med sin afslappede og eksklusive stemning og et voksende ry som “det nye Canggu” blandt dem, der syntes, originalen var for overfyldt.
For mig er strandene her de smukkeste på selve Bali. Padang Padang er den berømte (lille bugt, klart vand, proppet i højsæsonen), Bingin er en surferlandsby med stejle trapper ned ad klippen til surfspottet, og Jimbaran, som er bredere og roligere, er kendt for sine fiske- og skaldyrsrestauranter, der sætter borde ud på sandet ved solnedgang. Oppe på klipperne har overnatningsstederne ofte panoramaudsigt over havet, som de flade kystområder ikke kan matche.
Jeg så Kecak-ilddansen ved Uluwatu-templet ved solnedgang: det er en af Balis mest mindeværdige oplevelser, en århundredgammel forestilling på kanten af en klippe med udsigt over Det Indiske Ocean. Baren Single Fin er kendt for sine søndagssessions, og Savaya er en luksuriøs day club for dem, der er klar til at betale entrépriser, som ville få en bartender fra Seminyak til at løfte et øjenbryn.
På Bukit-halvøen har du brug for en scooter, det kommer du ikke udenom. Området er stort, Grab og GoJek er upålidelige her på grund af de lokale taximonopoler, og vejene er mørke og snoede om natten, så hjemturen efter en aften i byen kan være farlig, hvis du har drukket. Internettet kan også være ustabilt, hvilket gør Uluwatu til et dårligt valg for digitale nomader, der har brug for en stabil forbindelse til videoopkald.
Bukit-halvøen passer til erfarne surfere (bølgerne over revene her er hurtige og hule og kun for øvede), par, der vil have luksus på klippetoppen, nygifte, der afslutter deres rejse (det er meget tættere på lufthavnen end Ubud), og alle, der prioriterer strande over natteliv. Jeg fraråder den, hvis du ikke har erfaring med at køre scooter, til backpackere med et lille budget (overnatning ligger generelt i mellemklassen eller den dyre ende) og til alle, der har brug for pålidelig appbaseret kørsel.
Hvor skal du bo med familien?
Sanur ligger på østkysten, omkring 25 minutter fra lufthavnen, og har ry for at være Balis “kedelige” hjørne: de lokale og de udlændinge, der har boet her længe, kalder det “Snore-nur”. Det ry er både berettiget og, for den rette type rejsende, helt irrelevant.
Sanur er det mest fodgængervenlige sted på øen. Jeg har gået på den belagte strandpromenade, som strækker sig over flere kilometer, er flad og bred nok til barnevogne, cykler og morgenløbere. Vandet ved stranden er roligt og lavt, beskyttet af et rev, hvilket gør det til Balis sikreste badested for små børn.
Madscenen er fremragende og billigere end i Seminyak eller Canggu. Den italienske restaurant Massimo bliver rost så meget, at den lige så godt kunne være en seværdighed, og Genius Cafe er et pålideligt lokalt sted.
For familier med små børn er Sanur klart det bedste område på Bali: promenaden, det rolige vand, legepladsen Pick-a-Boo og familieklubben Byrdhouse gør det til øens mest praktiske sted. Ældre og pensionister slår sig ned her af samme grunde: det er fladt, nemt at komme rundt til fods, roligt og har gode faciliteter uden at være kaotisk.
Hvis du arbejder på afstand og prioriterer produktivitet frem for netværk, fungerer Sanur overraskende godt: fibernettet er pålideligt, caféerne er behagelige, og fællesskabet af udlændinge, der har boet her længe, giver dig nogen at tale med uden Canggus demonstrative networking. Men hvis du er i tyverne og vil møde andre rejsende, vil Sanur føles som social eksil.
Sanur passer til familier, ældre par, fjernarbejdere på længere ophold, der vil have ro, og alle, der foretrækker en strandpromenade frem for en beach club. Jeg fraråder det til dem, der går efter natteliv (alt lukker kl. 22), surfere (revet betyder fladt vand) og unge solorejsende på jagt efter liv og aktivitet. Vil du holde styr på budgettet i rolige områder som Sanur, så læs min guide til budgettips og transport.
Hvor skal du bo for at dykke og koble af?
For at dykke og komme væk fra det hele kigger jeg mod nordøstkysten og øerne ud for Sanur.
Amed og Jemeluk-bugten
Amed ligger på nordøstkysten, omkring tre timer fra lufthavnen, ad veje, der bliver dårligere undervejs. Det er en fiskerlandsby, som har tiltrukket et lille fællesskab af dykkere og snorklere, og et af de mindst udviklede turistområder i denne guide. Jeg har snorklet i Jemeluk-bugten, som har det bedste liv under vandet, med koralhaver, du kan nå direkte fra kysten.
Det tiltrækkende ved Amed er det, der mangler: her er ingen trafik, klubber, influencere eller byggestøj. Tempoet er langsomt: du vågner, snorkler, spiser frokost i en warung ved havet, læser, dykker måske om eftermiddagen og ser solnedgangen med en øl. Hvis det tempo risikerer at drive dig til vanvid efter 48 timer, så vælg et andet område.
Overnatning er til at betale: gæstehuse og dykkerlodges koster mellem 20 og 40 euro pr. nat, og maden er billig. For mig er dykningen her noget af det bedste på Bali, med vraget af USAT Liberty i det nærliggende Tulamben som hovedattraktion.
Amed ligger isoleret: turen dertil kræver enten en lang køretur eller en kombination af lokale transportmidler, som sætter din tålmodighed på prøve. Internettet er upålideligt til andet end simpel browsing, der er intet natteliv, og sundhedsfaciliteterne er primitive. Det nærmeste hospital ligger i Karangasem, en bumlet køretur væk.
Jeg ser Amed som en afstikker på to eller tre nætter, medmindre du specifikt kommer for et længere dykkerophold. Amed passer til dykkere, snorklere og dem, der vil koble helt af, og jeg fraråder det til fjernarbejdere, folk med stramme rejseplaner (transporttiden æder af opholdet) og dem, der bliver rastløse uden valgmuligheder. Læs om Ameds kyst og de andre strande i min guide til Balis strande.
Nusa-øerne
Nusa Penida, Nusa Lembongan og Nusa Ceningan er tre øer ud for Balis sydøstkyst, 30 til 45 minutter med hurtigbåd fra Sanur. De bliver stadig mere populære for deres høje klipper, klare vand og dykning med mantarokker. Stederne, der er blevet berømte på Instagram (Kelingking Beach, Angel’s Billabong, Broken Beach på Nusa Penida), tiltrækker horder af dagsturister.
De mindre øer Nusa Lembongan og Nusa Ceningan er forbundet af en gul bro og har en afslappet østemning med nok restauranter, barer og dykkercentre til at fylde to eller tre dage. Nusa Penida er større og mere vild, med så dårlige veje, at en dagstur knap nok giver en smagsprøve.
Hvis du har mindre end fem dage på Bali i alt, så spring Nusa Penida over: bådturen og øens forfærdelige veje sluger en hel dag, og du kommer udmattet tilbage. Til to eller tre nætter er Nusa Lembongan min base: du kan komme rundt på øen til fods eller på cykel, snorklingen er fremragende, og solnedgangen over Agung-bjerget er bådbilletten værd. Overnatninger på Nusa Penida belønnes med adgang til udsigtspunkterne tidligt om morgenen, før dagsturisterne ankommer.
Hvad koster det?
Indkvarteringstypen betyder lige så meget som området. Det “billige Bali” hører i høj grad fortiden til i de største turistområder: Canggu, Seminyak og Uluwatu har nu europæiske priser på overnatning og restaurantbesøg.
Der findes stadig reelt billige muligheder i udkanten af Ubud, i Sanur, i Amed og på den mindre besøgte nordkyst (Lovina, Pemuteran, Munduk). I disse roligere områder rækker dine penge meget længere, og oplevelsen er ofte mere autentisk balinesisk end i den sydlige del, der er skræddersyet til Instagram.
Villaer med privat pool er Balis karakteristiske indkvartering og en af hovedgrundene til, at par og nygifte vælger øen. Vær opmærksom på forskellen mellem Instagram og virkeligheden: annoncerne bruger vidvinkelobjektiver, som får minipools til at ligne resortpools. Tjek altid gæsternes billeder på Google Maps eller rejseanmeldelsessider, før du stoler på billederne i annoncen.
En villas ægte luksus ligger mere i personalet (privat kok, morgenmadsservering, daglig rengøring) end i bygningen. Tjek også, om villaen ligger ved siden af en byggeplads: Bali oplever et byggeboom, især i Canggu og Uluwatu, og lyden af trykluftbor kl. 7 om morgenen ødelægger oplevelsen selv i den smukkeste bolig.
Billige poolvillaer (under 90 euro pr. nat) findes i udkanten af Ubud, i Sanur, Amed og Lovina; i Seminyak og det centrale Canggu skal du regne med 140 til 280 euro for samme type bolig. Hvis du bliver tre nætter eller mere, så kontakt værten direkte og forhandl: en rabat på 10 til 20 % ved længere ophold er standard.
Balis hostels er bedre end i det meste af Sydøstasien. Mine to anbefalinger er Puri Garden i Ubud (pool, gratis yoga, hyggestunder med hundehvalpe) og The Farm i Canggu (balance mellem fest og søvn). Senge på sovesale koster mellem 7 og 14 euro pr. nat afhængigt af område og sæson, og gæstehuse og homestays (ofte familiedrevne, med morgenmad inkluderet) udfylder hullet op til hotellerne, typisk til mellem 18 og 45 euro pr. nat.
Når du skal booke, har Agoda ofte de bedste hotelpriser i Sydøstasien, billigere end Booking.com for samme sted. For villaer kan du finde boligen på Airbnb eller Booking.com og derefter søge efter den på Google Maps for at få det direkte WhatsApp-nummer: ved at booke direkte sparer du ofte 15 til 20 % i forhold til platformene.
Til et langt ophold (en måned eller mere) skal du aldrig booke online før ankomst. Priserne er kraftigt skruet op ved booking på afstand. Den bedste tilgang: et hotel de første tre til fem dage, en lejet scooter og en tur rundt på jagt efter skilte med “Terima Kos” (værelse til leje). Facebook-grupper som “Bali Housing” og “Canggu Community Housing” hjælper også, og villaer, der annonceres til mellem 1.800 og 2.800 euro om måneden online, kommer ofte ned på 900-1.500 euro, når du forhandler ansigt til ansigt.
Pas på agenter på Facebook, der kræver fuld betaling via bankoverførsel før din ankomst. Svindel med “dobbeltbooking” (du ankommer, villaen er optaget, og du bliver sendt videre til en “søsterbolig” af ringere kvalitet) findes i den grad. Brug en platform som Booking.com til din første reservation for at have betalingsbeskyttelse, og hvis du booker direkte, så betal kun et lille depositum, indtil du har set boligen.
Hvordan kommer du rundt mellem kvartererne?
En scooter er næsten uundværlig uden for Seminyak og Sanur. Grab og GoJek fungerer i de største turistområder, men bliver upålidelige i Ubud (de lokale taxakooperativer modarbejder dem) og i Uluwatu (et stort område med dårlig dækning). At leje en scooter koster omkring 5 til 7 euro om dagen og åbner øen op på en måde, som kørselstjenesterne ikke kan matche.
Men vær ærlig om dine køreevner. Trafikken på Balis veje er kaotisk, og scooterulykker er den hyppigste årsag til skader blandt turister: Hvis du aldrig har kørt scooter, er Balis trafik ikke stedet at lære det.
Hvor skal du spise i dit kvarter?
Hvert kvarter har sin egen kulinariske personlighed. Seminyak har de bedste restauranter i den dyre ende, Canggu har flest brunchsteder og sunde valgmuligheder, og Ubud har det største udvalg af lokal balinesisk mad side om side med vestlige restauranter.
Sanur er undervurderet, når det gælder mad, med stabil kvalitet til lavere priser end i de mere trendy områder. Uluwatu er hurtigt blevet bedre, men har stadig færre valgmuligheder og resortpriser på mange af stederne på klippetoppene, mens Kuta har billig mad, hvor kvaliteten afspejler prisen.
Min guide til at spise på Bali viser restauranter og prisniveauer for hvert kvarter. Og derhjemme laver jeg indonesisk mad: min opskrift på nasi goreng og min sambal oelek ligger på siden.
Mine andre guider til Bali
Til en rundrejse i Sydøstasien følger mine guider hvor skal du bo i Bangkok og hvor skal du bo i Hanoi fra den gamle bydel til Vestsøen samme princip. Til alt det andet på din rejse til Bali kan du starte med min komplette rejseguide til Bali.
