Man kunne nemt tage den for persille. Mitsuba, der er velkendt i det japanske køkken, mangler dog ikke noget i forhold til sin europæiske slægtning. Jeg vil endda sige, at den kan være en skøn opdagelse for krydderurteentusiaster !
Hvad er mitsuba?
“Mitsuba” betyder bogstaveligt talt “tre blade” på japansk. Urten kaldes også nogle gange vild japansk persille, japansk perikon, stenpersille eller simpelthen “japansk persille”… Som du nok har regnet ud, er det en aromatisk urt med store grønne blade, som japanerne bruger i supper, dumplings (i dejen til gyoza for eksempel !), nudelretter og salater.
Den bruges også som pynt i mange retter såsom Oyakodon. Lidt ligesom almindelig persille, vil du måske sige… Men mitsuba har en mere særpræget smagsprofil end italiensk persille, selv om de tilhører samme botaniske familie.
Hvor kommer mitsuba fra?
Mitsuba vokser primært vildt i japanske, kinesiske og koreanske skove. I sit naturlige miljø kan planten blive omkring en meter høj, lidt lavere når den dyrkes i haven.
I Japan har den været værdsat i hundreder af år – både for sin smag og som skyggeplante. Ifølge traditionen bringer den også held til nygifte. Det er derfor ikke usædvanligt at se nogle stilke mitsuba pryde bordene og retterne, men også brudebuketten.
Hvordan smager mitsuba?
Smagsmæssigt minder mitsuba om bredbladet persille eller kørvel. Den er frisk, delikat og en smule citrusagtig, med noter af bladselleri, kvan og koriander. Med det gode vejr på vej er det den perfekte urt. Når den tilberedes, mister mitsuba dog sin smag og bliver mest af alt bitter.
Derfor er det bedst at spise den rå. Hvis du skulle spørge, findes mitsuba kun meget sjældent i tørret form. Den bruges næsten altid frisk. Til en flot pynt som denne er det under alle omstændigheder bedre – også visuelt – at bruge den frisk og sprød, stadig fuld af smag.
Mitsuba og minari – hvad er forskellen?
Nogle gange forveksles mitsuba og minari, men det er to krydderurter, der især smagsmæssigt adskiller sig fra hinanden. Mitsuba er let med noter af bladselleri og syre, mens minari er kraftigere.
Minari sammenlignes ofte med grøn peber. Derudover er minari en vandplante, mens mitsuba vokser i skovområder, så der er ikke meget at sammenligne.
Hvordan bruger man mitsuba i madlavningen?
Hele mitsubaplanten er spiselig – fra rod til blad. Selv frø og stilke, så smid dem endelig ikke ud. Man drysser ofte et par kviste mitsuba over hurtige retter, der ikke kræver meget forberedelse, såsom salater, for at give ekstra friskhed.
Du kan også drysse mitsubablade over nudelretter, ris, sushi eller æggeretter som tamagoyaki eller oyakodon. Tilsæt den til sidst og undlad at koge den, ellers udvikler den en ret ubehagelig bitterhed.
I Japan bruger man ofte mitsuba til at pifte misosuppen op eller til at fremhæve smagen af donburi, friterede kyllinge– eller svinekødsretter. Den lægges også i det lille brød, der følger skålen med ochazuke, en traditionel japansk ret bestående af ris og te.
Hvordan erstatter man mitsuba?
Ikke overraskende kan mitsuba erstattes med bredbladet persille, som er en af de bedste substitutter. Du kan også bruge kørvel, bladselleriblade eller hakket koriander…
Hvor kan man finde mitsuba?
Du finder lettest mitsuba i specialiserede asiatiske butikker. Da planten endnu ikke er særlig kendt i Europa, er det bedst at vælge de sikre kilder.
Det giver dig desuden større chance for at få et autentisk produkt. Urten sælges ofte med rødderne på, så lad dig ikke overraske. Det ser endda ud til, at man kan dyrke den derhjemme, hvis man har tilstrækkeligt lys og læ samt en jordblanding af sandet pottemuld og såjord.
Hvordan opbevarer man mitsuba?
Mitsuba med stilke og rødder kan opbevares i en beholder med vand (som en buket blomster) i køleskabet. Hvis du vælger at dele den op, kan du pakke den ind i let fugtige papirservietter i grøntsagsskuffen. På den måde kan den holde sig i cirka en uge, afhængigt af hvor frisk den var ved købet.
