Der er næsten til forveksling lighed med persille. Mitsuba, som er et velkendt indslag i det japanske køkken, kan dog sagtens måle sig med sin europæiske slægtning. Faktisk vil jeg mene, at den er en spændende opdagelse for enhver krydderurte-entusiast!
Hvad er mitsuba?
Ordet “mitsuba” betyder bogstaveligt talt “tre blade” på japansk. Urten går også under navne som “japansk vildpersille”, “japansk perikon”, “stenpersille” eller “japansk persille”. Som du sikkert allerede har gættet, er det en aromatisk urt med store, grønne blade, som japanerne bruger i supper, dumplings (for eksempel i dejen til gyoza!), nudelretter og salater.
Urten bruges også som pynt på retter som Oyakodon – lidt ligesom den persille, du kender. Mitsuba har dog en mere markant smag end italiensk persille, selv om de tilhører samme botaniske familie.
Hvor kommer mitsuba fra?
Mitsuba vokser naturligt i skovene i Japan, Kina og Korea. I det fri kan planten blive op mod en meter høj – lidt mindre, når du dyrker den i haven.
I Japan har mitsuba været værdsat i århundreder, både som smagsgiver og som dekorativ skyggeplante. Ifølge traditionen bringer den også lykke til nygifte, og derfor ser man ofte et par stilke pryde både bordet, maden – og endda brudebuketten.
Hvordan smager mitsuba?
Smagen ligger et sted mellem bredbladet persille og kørvel: frisk, delikat og let citrusagtig. Dertil kommer noter af selleri, angelika og koriander – perfekt til lune, lyse dage. Ved tilberedning mister mitsuba en del af sin aroma og bliver primært bitter.
Spis den derfor helst rå. Mitsuba fås sjældent tørret og bruges næsten altid frisk. Til pynt – og for synets skyld – er de sprøde, grønne stilke og blade ganske enkelt bedst i frisk form.
Mitsuba og minari – hvad er forskellen?
Mitsuba og minari bliver af og til forvekslet, men de to urter adskiller sig tydeligt i smagen. Mitsuba er let og har strejf af selleri og citrus, mens minari smager langt kraftigere.
Minari sammenlignes ofte med grøn peber. Desuden er minari en vandplante, hvorimod mitsuba trives i skovbund – de kan derfor ikke direkte sammenlignes.
Hvordan bruger man mitsuba i madlavningen?
Hele planten kan spises – lige fra rod til blad, inklusive frø og stilke – så lad endelig ikke noget gå til spilde. Drys et par kviste over hurtige retter som salater for at give et frisk pift.
Du kan også toppe nudelretter, ris, sushi eller æggeretter som tamagoyaki og oyakodon med de finthakkede blade. Tilsæt dem altid lige inden servering og undgå at koge dem, da varmen kan fremkalde en bitter eftersmag.
I Japan bruges mitsuba også til at løfte smagen i miso-suppe, donburi samt friterede kyllinge– og svineretter. Derudover finder du den i det lille brød, som ofte serveres til en skål ochazuke – ris overhældt med te.
Hvordan erstatter man mitsuba?
Den letteste erstatning er bredbladet persille, som kommer tættest på smagen. Du kan også bruge kørvel, selleriblade eller finthakket koriander.
Hvor kan man finde mitsuba?
Du finder nemmest mitsuba i velassorterede asiatiske specialbutikker. Da urten endnu er ret ukendt i Europa, er det klogt at lede dér først.
Her er chancen også størst for at få et autentisk produkt. Urten sælges ofte med rødderne intakte, så lad dig ikke overraske. Med lys, læ og en jordblanding af sandet pottemuld og såjord kan du endda dyrke den derhjemme.
Hvordan opbevarer man mitsuba?
Opbevar stilke med rødder i et glas vand i køleskabet – som en buket blomster. Har du skåret rødderne af, kan du svøbe urten i let fugtigt køkkenrulle og lægge den i grøntsagsskuffen; så holder den sig omkring en uge, afhængigt af friskheden.
