Hvad er taro?
Taro er en underjordisk grøntsag, der stammer fra den flerårige plante Colocasia esculenta. Plantens rod er i virkeligheden ikke en rod, men et corm eller en knold – en opsvulmet underjordisk stængel, der er omgivet af skæl.
Denne cylindriske eller sfæriske corm har en brun, behåret skal og udvikler store grønne blade, som er hjerte- eller af og til spydformede. Både knold og blade er giftige i rå tilstand, men kan spises, når de er tilberedt helt igennem.
Der findes to hovedtyper af taro: Eddo (eller Eddoe) og Dachine (eller Dasheen).
Eddo betegner taro med små cormer (150-300 gram) med hvidt, tørt frugtkød og en jordagtig, let syrlig smag.
Dachine henviser til taro med store cormer (1-2 kilo) med blødt, hvidt frugtkød gennemtrukket af lilla årer og en sød, hasselnødagtig smag.
I Sydamerika finder man også varianten Malanga, som minder om den første type, men har en længere corm, en nøddeagtig smag og et mere sprødt frugtkød i forskellige farver (hvid, gul, rosa eller violet).
Taroens oprindelse
Taroen menes at stamme fra Sydøstasien og regnes for en af verdens ældst dyrkede fødevarer: Man har fundet dens spor på stenredskaber fra 28 000-20 000 år siden på Salomonøerne. I dag dyrkes taro i tropiske egne af Asien, Afrika, Oceanien og Caribien.
På Hawaii anses denne grøntsag for at være befolkningens hellige forfader, fordi den for mere end 500 år siden reddede livet for de polynesere, der slog sig ned på øen, hvor der dengang fandtes få spiselige planter.
Hvordan dyrkes taro?
Når man dyrker taro, kan man enten bruge frøene eller de skud, der springer ud fra cormerne. I praksis fjernes de unge skud, der udvikler sig fra en central corm, og plantes for sig. Disse skud bliver til nye taroplanter, som igen vil danne flere knolde.
Taro trives især i fugtige områder, men kan også dyrkes i tørre zoner ved hjælp af et vandingssystem.
Knoldene bliver dog ikke helt de samme: I tørre områder vokser taro langsommere og får en mere tør konsistens, mens planter, der har haft et fugtigt miljø, bliver blødere og mere klistrede i teksturen.
Hvordan forbereder og tilbereder man taro sikkert?
Rå taroknolde er giftige og derfor farlige. De indeholder calciumoxalat, som kan irritere huden ved berøring og give brændende smerter, ubehag og hævelser i mund og hals, hvis de spises rå. Vær derfor forsigtig under forberedelsen.
Tag køkkenhandsker på, når du skræller taroen. Skyl derefter knolden i koldt vand for at fjerne snavs, og tilbered den som ønsket.
Taroens cormer kan tilberedes på mange måder: kogning, dampning, braisering, friturestegning, grillning osv.
Bemærk, at knoldene skal have god tid for at blive helt møre. Ved kogning eller dampning tager det 20-30 minutter. Vil du spise taroblade, skal de koges i 45 minutter, og vandet bør skiftes halvvejs.
Taro i det asiatiske køkken
I Asien anvendes taro i et hav af lækre retter.
De mest populære er forskellige tarosupper: Man skærer cormerne i skiver eller tern og tilbereder dem sammen med kød og grøntsager. Opskrifterne varierer fra land til land. I det vietnamesiske køkken findes der tarosuppe med rejer samt tarosuppe med vandspinat og and.
I det japanske køkken tilberedes taro med svampe og misopasta, mens man i det koreanske køkken laver suppen toran guk med oksekød og tørrede fisk.
Taro kan også braiseres. I Indien braiseres den ofte med karry, og i Japan findes den berømte satoimo no nimono – taro braiseret i dashi, sake, sojasauce, mirin og lidt sukker.
I det kantonesiske og det kinesiske køkken dampes taro først og moses derefter til en puré, der spises som tilbehør eller indgår i både salte og søde retter. Puréen kan for eksempel blandes med krydret hakket svinekød for at lave den sprøde tarokroket (wuhgok eller taro dumpling puff) eller med klistrismel til friturestegt tarokage, som serveres med svinekød, svampe og pølser.
Sød taropasta bruges i dag som fyld i månekager, dampede boller eller Banh cam. Den kan også formes til små perler og koges i sukkervand som en forfriskende sommerdessert. Og er du fan af Bubble tea, må du prøve Bubble tea med taro!
Hvor kan man købe taro?
I dagligvarebutikker sælges taro som regel som hele eller opskårne knolde. Når du køber, er det vigtigt at tjekke kvaliteten ved at se på farven på frugtkødet. Brune årer kan tyde på, at taroen er fordærvet.
Valget af type afhænger også af, hvad du vil bruge den til. Til søde retter anbefales Dachine på grund af dens karakteristiske smag. Skal du lave chips eller andre retter, der kræver en mere tør konsistens, er Eddo eller Malanga et bedre valg. Til supper eller gryderetter kan alle sorter anvendes afhængigt af den tekstur og smag, du foretrækker.
Hvordan opbevarer man taro?
Hele taroknolde opbevares bedst køligt og tørt. Undgå at lægge dem i køleskabet, da fugten hurtigt kan gøre dem bløde og dårlige. Skrællede eller opskårne knolde kan derimod gemmes i en lufttæt beholder i køleskabet.
Spis dem helst inden for 3-4 dage efter tilberedningen.
