Hvad er taro?
Taro er en underjordisk grøntsag, der kommer fra den flerårige plante Colocasia esculenta. Det, vi kalder “roden”, er egentligt et korm – en opsvulmet stængel under jorden, dækket af skæl.
Kormet kan være cylindrisk eller næsten kuglerundt med en brun, håret skræl, og planten sætter store, grønne, hjerte- eller spydformede blade. Både korm og blade er giftige i rå tilstand, men bliver spiselige, når de tilberedes grundigt.
Taro findes hovedsageligt i to varianter: Eddo (Eddoe) og Dachine (Dasheen).
Eddoen er den type, der har små kormer på 150–300 g med hvidt, tørt frugtkød og en jordagtig, let syrlig smag.
Dachineer varianten med store kormer på 1–2 kg, blødt hvidt frugtkød gennemtrukket af lilla årer og en sød, nøddeagtig smag.
I Sydamerika dyrkes også malanga-taro, der minder om Eddo, men har et mere langstrakt korm, en endnu mere nøddeagtig smag og en sprødere struktur i farver fra hvid og gul til rosa og lilla.
Taroens oprindelse
Taro menes at stamme fra Sydøstasien og regnes for en af verdens ældste kulturplanter. På Salomonøerne har man fundet rester på stenredskaber, der er 20.000–28.000 år gamle. I dag dyrkes taro i tropiske egne over hele Asien, Afrika, Oceanien og Caribien.
På Hawaii betragtes taro som de indfødtes hellige stamfader, fordi planten for mere end 500 år siden reddede livet for de polynesiere, der slog sig ned på øerne med få andre spiselige planter.
Hvordan dyrkes taro?
Taro kan formeres fra frø, men oftest bruger man de sidestiklinger, som skyder fra moder-kormet. De små skud løsnes og plantes, hvor de vokser op til nye planter og danner friske kormer.
Taro trives bedst i fugtige omgivelser, men kan også dyrkes i tørre områder med kunstvanding.
I tørre marker vokser kormet langsommere og bliver tørrere, mens taro fra fugtige felter bliver blødere og mere klistret – og generelt af højere kvalitet.
Sådan forbereder og tilbereder du taro sikkert
Rå taroknolde er giftige. De indeholder calciumoxalat, som kan irritere huden og give brændende smerter, hævelse samt ubehag i mund og hals, hvis de spises rå. Vær derfor ekstra forsigtig under forberedelsen.
Tag køkkenhandsker på, og skræl taroen. Læg straks kormet i koldt vand, og skyl grundigt for at fjerne jord. Tilbered herefter taroen, som du ønsker.
Tarokormer kan koges, dampes, småkoge, frituresteges, grilles – mulighederne er mange.
Giv taro god tid, før den er helt mør. Koger eller damper du kormet, tager det ca. 20–30 minutter. Bladene skal koges i omkring 45 minutter, og vandet bør skiftes halvvejs.
Taro i det asiatiske køkken
I Asien indgår taro i et væld af lækre retter.
Blandt klassikerne er tarosupper, hvor kormet skæres i skiver eller tern og simrer sammen med kød og grøntsager. Opskrifterne varierer fra land til land. I vietnamesisk køkken finder du for eksempel tarosuppe med rejer eller en version med vandspinat og and.
I japansk køkken kombineres taro ofte med svampe og miso, mens man i koreansk køkken serverer tarosuppen toran guk med oksekød og tørret fisk.
Langtidsstegning er også populært. I Indien simrer taro i aromatiske karryer, mens japanerne laver den klassiske satoimo no nimono, hvor kormet braiseres i dashi, sake, sojasauce, mirin og lidt sukker.
I det kantonesiske og kinesiske køkken dampes taro først, moses til en silkeblød puré og serveres enten som tilbehør eller som ingrediens i både salte og søde retter. Rør for eksempel puréen sammen med krydret, hakket svinekød til sprøde tarokroketter (wuhgok), der frituresteges, eller tilsæt klisterrismel og lav stegt tarokage med svinekød, svampe og pølser.
Den søde taropasta bruges som fyld i månekager, dampede boller og Banh cam. Pastaen kan også formes til små perler, der koges i sukkersirup som en forfriskende dessert. Og er du til bubble tea, så prøv en iskold taro-bubble tea!
Hvor kan man købe taro?
Supermarkeder og asiatiske specialforretninger sælger taro som hele eller udskårne knolde. Tjek kødet – brune årer betyder, at knolden er blevet dårlig.
Valget afhænger af retten. Dachine er perfekt til søde desserter, fordi den er cremet og sød. Skal du lave chips eller retter, der kræver en tør, fast konsistens, er Eddo eller Malanga et bedre valg. Til supper og gryderetter kan alle sorter bruges – vælg efter den tekstur og smag, du foretrækker.
Sådan opbevarer du taro
Opbevar hele knolde et køligt, tørt sted – ikke i køleskabet, hvor fugten hurtigt gør dem bløde. Skrællede eller udskårne stykker kan derimod ligge i en lufttæt beholder i køleskabet.
Brug taroen inden for 3–4 dage efter tilberedning.
