{"id":37095,"title":"Hvad er sake?","modified":"2025-06-22T13:56:42+02:00","plain":"Hvad er sake?\n\n\n\nSake er Japans nationaldrik. Den fremstilles ved at fermentere ris og svarer til det, man p\u00e5 fransk kalder \"risvin\". Drikken er derfor en klassiker i det japanske k\u00f8kken.\n\n\n\nTil fremstillingen blander japanske bryggerier poleret ris, vand, den skimmelsvamp som ogs\u00e5 bruges til fermentering af sojasauce, samt g\u00e6r. Den f\u00e6rdige sake lagres ofte i flere m\u00e5neder.\n\n\n\nI dag serveres den p\u00e5 stort set alle sushirestauranter og i Japan ved s\u00e6rlige begivenheder som nationaldagen. Traditionelt h\u00e6ldes sake i en h\u00f8j karaffel (\"tokkuri\") og drikkes af en lille porcel\u00e6nskop (\"sakazuki\"). \n\n\n\nEn japansk sakazuki\n\n\n\nDer findes overordnet to kategorier: klassisk sake og otte s\u00e6rlige typer, som gennemg\u00e5s sidst i artiklen.\n\n\n\nSakeens oprindelse\n\n\n\nIf\u00f8lge en gammel historie blev de allerf\u00f8rste versioner af sake (omkring 500 f.Kr.) fremstillet p\u00e5 en ikke s\u00e6rligt appetitlig m\u00e5de: Landsbyboerne tyggede ris og n\u00f8dder og spyttede den halvford\u00f8jede gr\u00f8d i en f\u00e6lles t\u00f8nde. Enzymerne i spyttet satte gang i fermenteringen, hvorefter blandingen fik lov at st\u00e5 i flere m\u00e5neder... L\u00e6kkert og raffineret, ikke sandt?\n\n\n\nGammel japansk sakekrukke\n\n\n\nHeldigvis opdagede man senere koji-skimmelsvampen, som gjorde det muligt at droppe denne praksis. Frem til det 10. \u00e5rhundrede havde staten monopol p\u00e5 sakeproduktion, derefter begyndte templerne selv at brygge, og i det 19. \u00e5rhundrede eksploderede den private produktion. De \u00e6ldste nuv\u00e6rende bryggerier stammer faktisk fra denne tid!\n\n\n\nVed hvilken temperatur b\u00f8r man drikke sake?\n\n\n\nEn af sakeens s\u00e6rlige kvaliteter er, at den kan nydes b\u00e5de kold og varm, lidt som r\u00f8dvin. Som regel handler det om personlig pr\u00e6ference. \n\n\n\nSake bruges ofte til at lave teriyakikylling, og mere generelt teriyakisauce\n\n\n\nDu \u00f8del\u00e6gger den ikke, s\u00e5 l\u00e6nge du ikke serverer den koldere end 4 \u00b0C eller varmere end 40 \u00b0C. Jeg anbefaler dog at f\u00f8lge en gammel tommelfingerregel: Server sake af h\u00f8j kvalitet let afk\u00f8let (6-7 \u00b0C) for virkelig at lade smagspaletten komme til sin ret. \n\n\n\nBilligere sake kan derimod med fordel varmes op, da de ofte er s\u00f8dere og mere frugtige, og varmen fremh\u00e6ver netop disse noter. De bruges ogs\u00e5 i marinader, som topping til mazesoba eller i misosaucen\n\n\n\nDe 8 store typer af sake\n\n\n\nHeaven Sake Junmai Daiginjo er blandt de dyreste. Den er et fransk-japansk samarbejde og byder p\u00e5 noter af p\u00e6re, b\u00e6r og druer. \n\n\n\nFlaske Heaven Sake Junmai Daiginjo\n\n\n\nSequoia Sake Genshu er en amerikansk sake, der passer perfekt til k\u00f8d og krydrede retter, fordi den byder p\u00e5 noter af t\u00f8rret frugt og krydderier.\n\n\n\nTilbage til Japan med Hakkaisan Junmai Ginjo, en spr\u00f8d og ret klassisk sake, brygget i byen Niigata, der er kendt for kvaliteten af sit vand.\n\n\n\nFlaske Hakkaisan Junmai Ginjo\n\n\n\nEr du til Cava? Den mousserende sake Ninki Ichi vil overbevise dig med sin fine perlende karakter, som naturligvis ogs\u00e5 minder om Prosecco.\n\n\n\nTengumai Yamahai Junmai er lagret i halvandet \u00e5r, hvilket giver den en smag, der ligger t\u00e6ttere p\u00e5 en bl\u00f8d lik\u00f8r end p\u00e5 vin.\n\n\n\nTil servering varm er Narutotai Ginjo Nama ideel. Den er ikke af d\u00e5rlig kvalitet, men byder dog p\u00e5 frugtige toner. \n\n\n\nNanbu Bijin Shinpaku minder om en let hvidvin, bl\u00f8d og nem at drikke \u2013 perfekt som din f\u00f8rste sake. Serveres i et glas snarere end i en sakazuki.\n\n\n\nKamoizumi Nigori Gingo er derimod en meget t\u00f8r sake. Jeg anbefaler den is\u00e6r som et mellemspil mellem aperitif og hovedret eller mellem to retter, for at rense ganen til det, der kommer.\n\n\n\nSake indg\u00e5r i saucen til oyakodon","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/marcwiner.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/37095","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/marcwiner.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/marcwiner.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/marcwiner.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/marcwiner.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=37095"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/marcwiner.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/37095\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/marcwiner.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2340"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/marcwiner.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=37095"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/marcwiner.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=37095"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/marcwiner.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=37095"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}