{"id":36692,"title":"Gochujang: Hvad er det?","modified":"2025-06-22T12:35:44+02:00","plain":"Det er utroligt, hvordan \u00e9n ingrediens kan forandre et helt k\u00f8kken. Dette er historien om en ydmyg lille r\u00f8d chili, der \u00e6ndrede Koreas madkultur for altid. Uden denne chili fandtes hverken gochujang eller gochugaru, to uundv\u00e6rlige ingredienser i det koreanske k\u00f8kken i dag.\n\n\n\nOprindelse og fremstilling af gochugaru\n\n\n\nR\u00f8d chili fandtes ikke i Korea, f\u00f8r portugisiske handelsm\u00e6nd bragte den til \u00d8stasien i 1600-tallet. S\u00e5 snart den n\u00e5ede Korea, bredte den sig hurtigt og blev en uundv\u00e6rlig ingrediens. I dag bruges den for eksempel i kalguksu.\n\n\n\nGochugaru fremstilles ved f\u00f8rst at solt\u00f8rre chilierne og derefter male dem til et fint pulver. Selvom det meste af produktionen nu er industrialiseret, laver mange fra den \u00e6ldre generation stadig gochugaru i h\u00e5nden.\n\n\n\ngochugaru\n\n\n\nFremstilling af gochujang\n\n\n\nTil gochujang blandes gochugaru med s\u00f8det rismel, sojapulver, salt og andre ingredienser, som varierer fra region til region. Blandingen kommes derefter i en stor lerkrukke kaldet \"Onggi\" og f\u00e5r lov til at fermentere i 2-3 m\u00e5neder. Resultatet er en m\u00f8rker\u00f8d, tyk pasta, der kan holde sig meget l\u00e6ngere, s\u00e5 l\u00e6nge den bliver i onggien. Industrifremstillet gochujang er behandlet, s\u00e5 fermenteringen stopper, men hjemmelavet pasta vil forts\u00e6tte med at modne og udvikle endnu dybere smag.\n\n\n\nFordele ved gochujang og gochugaru\n\n\n\nGochujang og gochugaru er st\u00e6rke, men de overg\u00e5r ikke de mest ekstreme chilier, som den berygtede chili &quot;&nbsp;ghost&nbsp;&quot;. Styrken varierer, men gochujang ligger som regel mellem 1 500 og 10 000 p\u00e5 Scoville-skalaen.\n\n\n\nBruges i den ber\u00f8mte opskrift p\u00e5 kimchi jjigae\n\n\n\nDet, jeg finder mest fascinerende ved gochujang og gochugaru, er deres milde, n\u00e6sten s\u00f8dlige noter. Kinesiske krydderier giver ofte en bed\u00f8vende fornemmelse, men de koreanske varianter har en diskret s\u00f8dme, som jeg elsker. Det g\u00f8r dem ogs\u00e5 lettere at t\u00e5le for os, der er lidt sarte over for st\u00e6rk mad.\n\n\n\nLigesom kimchi er gochujang og gochugaru fyldt med n\u00e6ringsstoffer, blandt andet protein, vitamin B2, vitamin C og carotener. Mange mener, at st\u00e6rk mad gavner hjertet, s\u00e5 et strejf af disse krydderier kan styrke helbredet uden at s\u00e6tte ild til tungen. Kalorietallet er ogs\u00e5 lavt: cirka 30 kalorier pr. 100g, og da pastaen oftest bruges i sm\u00e5 m\u00e6ngder, bliver bidraget minimalt.\n\n\n\nAnvendelse\n\n\n\nKrydderierne indg\u00e5r i stort set alle koreanske retter. Ser du en dybr\u00f8d farve i maden, er der n\u00e6sten altid gochujang eller gochugaru i - ofte begge dele.\n\n\n\nBlandt retterne finder du sundubu jjigae (silketofu-suppe), budae jjigae (koreansk \"army\"-gryde), dakgalbi (krydret stegt kylling) og tteokbokki (st\u00e6rke riskager). Og selvf\u00f8lgelig kimchi - den ikoniske ret, som skylder sin karakter netop gochugaru. Uden denne pasta og det r\u00f8de chilipulver fandtes det moderne kimchi slet ikke.\n\n\n\nDu kan egentlig tilf\u00f8je gochujang og gochugaru til n\u00e6sten enhver ret for at l\u00f8fte smagen... jeg bruger dem ofte i stegt ris eller i de koreanske gr\u00f8ntsagspandekager. Min favorit er dog stadig koreansk friteret kylling.\n\n\n\nKoreansk friteret kylling\n\n\n\nSelv om denne lille r\u00f8de chili ikke ser ud af meget, har den totalt \u00e6ndret retningen for det koreanske k\u00f8kken siden sin ankomst.\n\n\n\nI takt med at stadig flere k\u00f8kkener f\u00e5r \u00f8jnene op for gochujang og gochugaru, tyder alt p\u00e5, at denne chili ogs\u00e5 vil s\u00e6tte sit pr\u00e6g langt uden for Koreas gr\u00e6nser. De fleste opskrifter g\u00f8r brug af gochujang frem for gochugaru.","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/marcwiner.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/36692","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/marcwiner.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/marcwiner.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/marcwiner.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/marcwiner.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=36692"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/marcwiner.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/36692\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/marcwiner.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1173"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/marcwiner.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=36692"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/marcwiner.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=36692"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/marcwiner.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=36692"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}