{"id":193870,"title":"Autentisk amerikansk c\u00e6sarsalat","modified":"2026-10-29T19:48:30+01:00","plain":"Hele romaineblade vendt i en dressing af olivenolie, citron og \u00e6g med revet parmesan og hvidl\u00f8gscroutoner af baguette.\n\n\n\nEn sommeraften har man lyst til noget friskt, men noget friskt, der m\u00e6tter. Et godt koldt romaineblad, holdt i stilken, blankt af dressing, med parmesan h\u00e6ngende overalt og en gylden crouton, der knaser mellem t\u00e6nderne. \n\n\n\nCitronen bider, worcestershiresaucen giver dybde, og \u00e6gget binder det hele sammen til en let creme, der l\u00e6gger sig om hvert blad. Man tror, man kender c\u00e6sarsalaten ud og ind, lige indtil man spiser det f\u00f8rste blad med fingrene.\n\n\n\nEn anden amerikansk dressing til r\u00e5 gr\u00f8ntsager: ranchdressing\n\n\n\nHvad er c\u00e6sarsalat?\n\n\n\nC\u00e6sarsalat er en salat af hele romaineblade, der vendes lige f\u00f8r servering med olivenolie, salt, peber, citronsaft, worcestershiresauce og \u00e6g kogt et minut i skallen. Den g\u00f8res f\u00e6rdig med revet parmesan og croutoner af baguette, der er ristet gyldne i hvidl\u00f8gsolie. Den oprindelige udgave klarer sig uden kylling, bacon, ansjoser og mayonnaise.\n\n\n\nNavnet kommer fra Caesar Cardini, en italiensk restaurat\u00f8r, der havde sl\u00e5et sig ned i Tijuana i Mexico, og har intet at g\u00f8re med Julius C\u00e6sar. I Mexico kalder man den ensalada C\u00e9sar.\n\n\n\nTijuana i 1920\u2019erne: en salat f\u00f8dt ved gr\u00e6nsen\n\n\n\nC\u00e6sarsalaten opstod i Tijuana i 1920\u2019erne under forbudstiden. Amerikanerne krydsede gr\u00e6nsen for at drikke og more sig, og Caesar Cardini tog imod dem i sin restaurant. Han lavede salaten foran dem i en stor salatsk\u00e5l af tr\u00e6 med en gaffel og en ske.\n\n\n\nRomainesalaten er ogs\u00e5 grundlaget for denne nyfortolkede salade ni\u00e7oise\n\n\n\nBladene blev serveret hele, fordi salaten blev spist med h\u00e6nderne, mens man holdt hvert blad i stilken. Senere tilf\u00f8jede Alex Cardini, Caesars bror, ansjoser til sin egen udgave. Siden gik salaten verden rundt og blev en klassiker i det amerikanske k\u00f8kken, oftest med snittede blade druknet i dressing.\n\n\n\nDe vigtigste ingredienser i c\u00e6sarsalat\n\n\n\n\n\n\n\nRomainesalaten giver spr\u00f8dhed og form. De lange, faste blade kan holdes i stilken og bevarer deres sp\u00e6nst under dressingen, s\u00e5 l\u00e6nge de er godt kolde. Croutonerne er tynde skiver baguette, der er penslet med hvidl\u00f8gsolie, t\u00f8rret i ovnen og derefter ristet gyldne p\u00e5 en pande. Hvidl\u00f8get giver smag til croutonerne og intet andet. Vil du have et andet spr\u00f8dt drys med hvidl\u00f8g, er der stegt hvidl\u00f8g.\n\n\n\nDressingen bygges op direkte p\u00e5 bladene med olivenolie, salt, peber, citron- eller limesaft, et par dr\u00e5ber worcestershiresauce og to \u00e6g, der knap nok er kogt. Worcestershiresaucen giver saltsmag og et strejf af umami, uden ansjoser. \u00c6ggene binder olien og citronen sammen til en let creme.\n\n\n\nParmesanen rives fint, s\u00e5 den h\u00e6nger fast p\u00e5 bladene. Den mere salte romano kan sagtens erstatte den. H\u00f8vlede flager falder derimod ned i bunden af sk\u00e5len.\n\n\n\nEndnu en stor salat: gr\u00e6sk salat\n\n\n\nTekniske tips til en vellykket c\u00e6sarsalat\n\n\n\nDet hele afg\u00f8res i salatsk\u00e5len. Bladene f\u00e5r f\u00f8rst olie, salt og peber, og derefter vender man dem med gaflen og skeen, s\u00e5 de ruller rundt om sig selv uden at kn\u00e6kke. Derefter kommer citron og worcestershiresauce og s\u00e5 \u00e6ggene, som sl\u00e5s ud direkte over bladene.\n\n\n\nMan vender igen, uden at r\u00f8re rundt, indtil dressingen bliver cremet og d\u00e6kker hvert blad. Croutonerne og parmesanen kommer til sidst. Er salatsk\u00e5len for lille, laver man salaten i to omgange.\n\n\n\n\u00c6g, der har kogt et minut, er stadig n\u00e6sten r\u00e5. Risikoen for salmonella er lille: if\u00f8lge American Egg Board kan \u00e9t \u00e6g ud af 20 000 indeholde salmonella.\n\n\n\nTil resten af m\u00e5ltidet: pulled pork i ovnen\n\n\n\nAnret bladene p\u00e5 tallerkenerne med stilken udad, s\u00e5 de kan spises med fingrene. Tallerkener og gafler, der har v\u00e6ret i k\u00f8leskabet, holder salaten godt kold hele vejen til bordet. Ansjoselskere kan f\u00e5 dem ved siden af, p\u00e5 en crouton eller i en lille sk\u00e5l.\n\n\n\n\n\n\tAutentisk amerikansk c\u00e6sarsalat\n\t\t\n\t\t\t\n\t\n\t\t\t\n\t\n\t\tHvidl\u00f8gscroutoner120 ml olivenolie4 fed hvidl\u00f8g, (knuste)16 skiver baguette, (0,5 cm tykke (4 pr. person))Salat3 romainesalater (mellemstore)C\u00e6sardressing2 spsk. olivenolie1 tsk. salt, (cirka)1 tsk. sort peber, (eller 8 drej p\u00e5 peberkv\u00e6rnen)Saften af 2 citroner eller 2 limefrugter, (eller \u00e9n af hver)12 dr\u00e5ber Worcestershire sauce2 \u00e6g50 g parmesan (revet, eller romano)\t\n\t\n\t\tHvidl\u00f8gscroutonerLav hvidl\u00f8gsolie ved at komme de knuste hvidl\u00f8gsfed i olivenolien.Sk\u00e6r baguetten i 0,5 cm tykke skiver, 4 pr. person.Pensl skiverne med hvidl\u00f8gsolie.T\u00f8r dem i ovnen ved lav varme, 120\u00b0C, til de er helt t\u00f8rre.Steg dem derefter i resten af hvidl\u00f8gsolien, til de er gyldne, og olien er suget op.Vil du have mere hvidl\u00f8gssmag, s\u00e5 blend noget af hvidl\u00f8get med olien, og tils\u00e6t det f\u00f8rst helt til sidst i stegningen af croutonerne, da hvidl\u00f8g br\u00e6nder meget hurtigt p\u00e5.S\u00e6t croutonerne til side i en sk\u00e5l, klar til anretning.SalatFjern de m\u00f8rke yderblade fra romainesalaterne.Sk\u00e6r stokken over ca. 5 cm fra bunden, s\u00e5 bladene l\u00f8sner sig.Lad bladene v\u00e6re hele, og undlad at sk\u00e6re eller rive dem i stykker.Stil bladene p\u00e5 k\u00f8l indtil anretningen: De skal v\u00e6re godt kolde.C\u00e6sardressingPres saften af citronerne.Hvis du vil, kan du si saften gennem et ostekl\u00e6de eller presse den direkte med en citruspresser.Riv parmesanen.S\u00e6t den til side i en sk\u00e5l, klar til anretning.Bring en gryde vand i kog.Kom de hele \u00e6g i med skallen p\u00e5, og kog dem i pr\u00e6cis 1 minut.Tag \u00e6ggene op af vandet, og s\u00e6t dem til side.Saml salt, peber, olivenolie, Worcestershire sauce, citrussaft, \u00e6g, revet ost, croutoner og de godt kolde romaineblade p\u00e5 k\u00f8kkenbordet, inden du begynder at anrette.AnretningFind en stor salatsk\u00e5l frem, helst af tr\u00e6 (det valgte Caesar Cardini altid), samt en salatgaffel og en salatske.G\u00f8r det i to omgange, hvis salatsk\u00e5len er for lille til det hele.L\u00e6g romainebladene i salatsk\u00e5len.Tils\u00e6t olivenolie, salt og peber.Rul bladene med gaflen og skeen ved forsigtigt at vende dem rundt om sig selv, til de er godt d\u00e6kket af olie.Dryp med citrussaft og Worcestershire sauce.Sl\u00e5 \u00e6ggene ud direkte over bladene i salatsk\u00e5len.Rul bladene igen i stedet for at r\u00f8re i dem, til \u00e6gget og de \u00f8vrige ingredienser danner en cremet dressing, der d\u00e6kker bladene.Tils\u00e6t croutonerne og den revne ost.R\u00f8r rundt, s\u00e5 croutonerne bliver d\u00e6kket af dressing, og osten h\u00e6nger fast p\u00e5 bladene.Anret bladene p\u00e5 tallerkenerne med stilken udad, s\u00e5 de kan spises med fingrene.\t\n\t\n\t\tAnsjoser var ikke en del af Caesar Cardinis oprindelige opskrift: Det var hans bror Alex, der tilf\u00f8jede dem. Til dem, der kan lide dem, kan du servere en crouton smurt med lidt ansjospasta og en lille sk\u00e5l mosede ansjoser ved siden af.\nTil citrussaften kan du bruge en citron og en lime. Man ved ikke pr\u00e6cis, hvad Caesar brugte, for det, man kalder citron i Mexico, svarer ofte til det, vi kalder lime.\nBladene anrettes med stilken udad, fordi salaten blev spist med h\u00e6nderne. Det g\u00f8r serveringen ekstra elegant at k\u00f8le tallerkener og gafler, inden salaten serveres.\nNogle laver dressingen p\u00e5 forh\u00e5nd direkte i salatsk\u00e5len og r\u00f8rer den sammen med en gaffel. Med tiden er der kommet mange andre sm\u00e5 kneb til opskriften.\n\t\n\t\n\t\tSaladeAm\u00e9ricaine","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/marcwiner.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/193870","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/marcwiner.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/marcwiner.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/marcwiner.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/marcwiner.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=193870"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/marcwiner.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/193870\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/marcwiner.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/193440"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/marcwiner.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=193870"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/marcwiner.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=193870"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/marcwiner.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=193870"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}