{"id":145909,"title":"Umami-smag, hvad er det?","modified":"2026-06-17T12:14:35+02:00","plain":"Hvad er umami-smag?\n\n\n\nS\u00f8dt, surt, salt, bittert\u2026 Disse smage kender vi allerede, men umami, hvad er det egentlig? Det er faktisk en forholdsvis ny opdagelse. Den kaldes ogs\u00e5 for den \u201cfemte smag\u201d, som ofte er blevet beskrevet som den lette, fl\u00f8jlsbl\u00f8de eftersmag, man m\u00f8der i retter, hvor umami-smagene udnyttes. Alene har den ikke den store interesse. Den bliver mere interessant smagsm\u00e6ssigt, n\u00e5r den kombineres med andre smage. \n\n\n\nUmamis historie\n\n\n\nI 80'erne, efter at forskningen p\u00e5 omr\u00e5det var taget til,  blev umami officielt anerkendt som en egentlig smag uafh\u00e6ngig af de 4 andre. Og lige siden har dens popularitet v\u00e6ret i konstant v\u00e6kst. \n\n\n\nI 1985 besluttede det internationale symposium, som blev afholdt p\u00e5 Hawaii det \u00e5r, at umami skulle v\u00e6re det pr\u00e6cise begreb for at betegne denne helt s\u00e6rlige smag. Det er ogs\u00e5 afledt af \u201cumai\u201d, som betyder \u201cl\u00e6kkert\u201d p\u00e5 japansk. \n\n\n\nFor at f\u00e5 en lille id\u00e9 om smagen: Smagen af bouillon, k\u00f8d, tang, svampe eller endda parmesan bugner af umami. Disse f\u00f8devarer smager dog ikke n\u00f8dvendigvis alle ens. Det foreg\u00e5r i virkeligheden p\u00e5 molekyl\u00e6rt niveau. \n\n\n\nHvad tror du, der g\u00f8r parmesan s\u00e5 popul\u00e6r? Et svar: umami\n\n\n\nF\u00f8devarer rige p\u00e5 aminosyrer (mononatriumglutamat for at v\u00e6re helt pr\u00e6cis) fuldender definitionen af umami-smag. Dette glutamat er allerede blevet brugt i flere \u00e5rhundreder, navnlig med de fermenterede fiskesovse fra det antikke Rom eller de fermenterede bygsovse fra det byzantinske og arabiske middelalderk\u00f8kken. Denne nye smag betyder i \u00f8vrigt \u201cbehagelig og velsmagende smag\u201d; det er da en god grund til at g\u00f8re underv\u00e6rker i k\u00f8kkenet! \n\n\n\nF\u00f8devarer rige p\u00e5 umami\n\n\n\nKan du stadig ikke forestille dig umami-smagen eller hvordan du skal bruge den? Du beh\u00f8ver ikke engang at styrte hen i en asiatisk specialbutik \u2013 du kan finde denne smag i en lang r\u00e6kke f\u00f8devarer, du har hjemme. \n\n\n\nI oksek\u00f8d for eksempel, svinek\u00f8d, sovse, tomater, ketchup, oste\u2026 Sojasovs, fiskesovs og miso er ogs\u00e5 s\u00e6rligt rige p\u00e5 umami-smag.\n\n\n\nTomater er en fremragende m\u00e5de at tilf\u00f8je umami til retter p\u00e5. Jeg bruger dem for eksempel ofte i mine kyllingerillettes.\n\n\n\n Der findes masser af opskrifter, du kan lave derhjemme; pr\u00f8v kr\u00e6fter med cheeseburgere fyldt med svampe, thailandsk krabbecurry eller pommes frites med tr\u00f8ffel og parmesan\u2026 Garanteret oplevelse! Hvis du vil eksperimentere med umami i det asiatiske k\u00f8kken, s\u00e5 tryl med retter baseret p\u00e5 kombu-tang eller g\u00e6rekstrakter som Vegemite eller Marmite, som man finder i specialbutikker. \n\n\n\nGlutamat og umami\n\n\n\nGrundl\u00e6ggende er glutamat denne ikke-essentielle aminosyre, som findes i mange f\u00f8devarer. En smagsforst\u00e6rker, der g\u00e5r h\u00e5nd i h\u00e5nd med umami. MSG, eller mononatriumglutamat, virker m\u00e5ske skr\u00e6mmende ved f\u00f8rste \u00f8jekast, men Food and Drug Administration, et amerikansk organ med ansvar for at beskytte folkesundheden, har erkl\u00e6ret, at aminosyren er en uskadelig ingrediens. \n\n\n\nDet er dog vigtigt at n\u00e6vne, at den kan give nogle u\u00f8nskede bivirkninger som hovedpine eller kvalme, men kun hos en meget lille procentdel af befolkningen. Det er endda en ingrediens, vi nogle gange indtager ubevidst i l\u00f8bet af dagen. \n\n\n\nLigesom salt eller sukker, som du kan finde p\u00e5 bordet, er MSG et hvidt pulver, der bruges som krydderi. Fordelen er, at glutamat er et perfekt alternativ til salt, som indeholder langt mere natrium. Det fungerer perfekt i supper eller sovse, men jeg anbefaler det ikke i desserter. Til geng\u00e6ld kan du bruge det i en ret med stegte ris, og s\u00e5 er den hjemme!","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/marcwiner.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/145909","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/marcwiner.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/marcwiner.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/marcwiner.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/marcwiner.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=145909"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/marcwiner.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/145909\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/marcwiner.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3172"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/marcwiner.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=145909"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/marcwiner.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=145909"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/marcwiner.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=145909"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}